Bookmark and Share Udskriv

IT direktøren

Michael Pedersen, IT direktør i Fourgate Holding

En af mine tidligere direktører igennem 7 år, rettede en dag henvendelse til mig, og inviterede mig med til et par frokostmøder. Efter et par frokostmøder blev jeg opfordret til medlemskab, og jeg har i dag været en del af Silkeborg Rotary siden 2003.

”Erhvervsnetværk, humantære indsatser og international udveksling af studerende”
Rotary består for mig af 3 retninger, henholdsvis det erhvervs/netværksmæssige, det humanitære med bl.a. udryddelse af Polio og indsatser i katastrofeområder, samt international udveksling af unge studerende på tværs af kulturskel.

”Erfarings- og meningsudveksling med Silkeborgs ledere”
Silkeborg Rotary Klub byder på rigtig gode muligheder for at erfarings- og meningsudveksle med andre af områdets ledere med helt aktuelle og relevante emner, ligesom man også frit kan deltage i såvel klubbens drift og udvikling, som i de forskellige humanitære indsatsområder Rotary er involveret i, globalt som lokalt.

”Interessante foredrag og virksomhedsbesøg”
Jeg holder meget af den nærhed og erfaringsudveksling der opstår iblandt os ledere, i en ellers hektisk hverdag hvor man engang imellem jo ellers godt kan føle sig lidt alene "for enden af bordet". Derudover er vores klub rigtig dygtig til at tiltrække interessante foredragsholdere og at arrangere relevante virksomhedsbesøg, hvor vi får indblik i nogle af områdets lokale virksomheder.

 

Sidst opdateret: 23.07.2015

Rotary netværk

Accepter cookies